pnt_1

Petanque er et sydeuropæisk kuglespil, der traditionelt spilles med metalkugler på grus- eller sandbane. Sporten er specielt udbredt i Frankrig, hvor der menes at være omkring 500.000 registrerede spillere.

Petanque er et taktisk præcisionsspil, der går ud på at placere egne kugler nærmest målkuglen – og skyde modstanderens kugler væk fra denne.

I de seneste årtier er indendørs petanque blevet populært – der spilles med bløde og lettere kugler på alle slags gulve.

 

Petanques oprindelse

Petanque er en videreudvikling af det ældgamle provencalske kuglespil Le Jeu Provencal. En fransk mester i dette spil fik gigt og udviklede derfor det mindre krævende petanquespil i 1910.

Spillet har fået stor udbredelse som familiespil, klub sport og seniorsport – ja, petanque er et spil for alle, der holder af hygge, spænding og samvær.

 

Regler for petanque

  • Petanque kan spilles som single, double eller triple
  • I single og double har hver spiller 3 kugler – i triple 2 kugler.
  • Man trækker lod om hvem, der kaster den første kugle
  • Spilleren kaster nu målkuglen, også kaldet grisen, ud i en afstand af mindst 6 og højst 10 meter fra udgangspunktet.
  • En spiller fra samme hold kaster den første kugle og forsøger at komme så tæt på grisen som muligt.
  • En spiller fra det modsatte hold forsøger nu enten at komme tættere på grisen eller skyde den første kugle væk.
  • Det hold, hvis kugle ligger længst fra grisen, skal fortsætte med at kaste, indtil en af deres kugler ligger nærmest. Derefter er det det andet holds tur til at kaste.
  • Når et hold ikke har flere kugler tilbage, kaster det andet hold resten af sine kugler.
  • Når alle kugler er kastet, tæller man point. Kun ét hold får point i hver runde.
  • Det hold, som ligger nærmest grisen, får lige så mange point, som de har kugler nærmere grisen end det andet holds nærmeste kugle.
  • Det hold, som lå nærmest grisen, starter næste runde.
  • Vinder er det hold, som først når 13 point.
  • En petanquebane er i internationale mål 4 x 15 meter.

petanquepetanque1petanque2

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.