single-HANDICAPIDRÆT-top-banner

HANDICAPIDRÆT

Handicapidræt er en paraplybetegnelse for sport og atletik for mennesker med nedsat funktionalitet.

Der findes en række forskellige aktiviteter og sportsgrene inden for handicapidræt, og der udvikles stadig flere.

Nogle sportsgrene, såsom svømning, atletik og ridning, er som deres traditionelle modparter.

Andre er tilpassede, og handicappet er en del af reglerne: Powerchair fodbold og kørestols tennis er sport for kørestolsbrugere; blinde fodboldShowdown og Goalball er sport for blinde og svagtseende, og de spilles iført masker for at sikre fair konkurrence.

Vi anbefaler disse sportsgrene:

Til inspiration se denne video om boccia som en inkluderende sport spillet på forskellige måder

BOCCIA

Boccia spilles som breddeidræt i diverse sportsklubber – og på elite niveau regionalt og nationalt – og som paralympisk sport.

Vi tilbyder bocciabolde, der passer til den enkelte bocciaklub, såvel som bocciasæt, der er tilpasset den enkelte spillers ønsker og behov. Alle vores bolde lever op til de internationale krav, der stilles til bocciabolde.

Vores bocciabolde leveres i forskellige hårdhedsgrader: hård (kun Superior Classic), medium-hård, medium, medium-soft, soft og supersoft (kun Superior Supersoft). Vi leverer også sæt med forskellige hårdheder som tilpasses spilleren.

Vi anbefaler bocciaspillere at opbevare deres bocciabolde i en af vores specialtasker, Boccia Superior-tasken eller Boccia Superior rygsækken, der bevarer boldenes runde form.

Spillere, der mangler kræfter til at kaste bolden ud på banen, kan benytte en bocciarampe. Vi har desuden en headpointer, der kan benyttes af rampespillere til at sende bolden afsted ved at bevæge hovedet. En bocciastol på hjul til medhjælperen kan også købes – det er en behagelig stol til rampespillerens medhjælper med runde indlæg til ni bolde under sædet.

Har du svært ved at samle bocciaboldene op, så brug vores Boccia Pick Up, der gør det let at samle boldene op. Den kan også bruges, når man sidder ned. Der er plads til seks bolde i røret ad gangen.

Som noget nyt kan man nu også spille boccia, når man er blind eller svagtseende ved hjælp af Boccia Grid’en.

Boccia dommerudstyr

Det er vigtigt, at dommeren er i stand til at styre spillets gang og levere den rette bedømmelse. Dommerbattet signalerer, om rød eller blå skal spille, og fungerer samtidig som knæbeskyttelse, når dommeren må ned på knæ for at måle afstanden mellem to bolde.

Hold styr på boccia-matchens point med et simpelt Boccia Scoreboard – det er nem at bruge.

Målepasserne udmåler selv millimetersmå forskelle, og er nem at benytte. Boccia målebåndet måler ligeledes afstanden mellem boldene, og er velegnet til større afstande.

Boccia målepladen kontrollerer, at boldens størrelse ligger inden for den reglementerede omkreds.

boccia
boccia1boccia2

BOCCIA FOR BLINDE

Med den sofistikerede Boccia Grid bliver det muligt at spille boccia uden at kunne se.

Gummi-grid’en og stifterne (der stikkes i grid’en) gør det muligt for spilleren at skanne eller “se” brættet med deres fingre. Grid’en er skaleret, så den passer til spille området i forholdet 10 cm til 1 meter.

Stifterne har forskellige former til henholdsvis det røde og blå team. De største stifter placeres i grid’en for at repræsentere spillernes placering. De andre stifter placeres for at vise boldene på banen.

Boccia Grid’en giver en sjov og fantastisk træning af fokus, taktisk sans, koordinering, balance og rumforståelse.

Det gør det muligt for blinde og svagtseende at spille et taktisk spil og konkurrere med seende spillere.

Det er virkeligt sjovt at spille Boccia for Blinde og en helt ny udfordring – også for seende spillere!

Boccia in the Dark
Se denne video, hvor Boccia England og Boccia Taiwan Sports Federation i samarbejde afholder den første blindeboccia konkurrence med Boccia Grid/ Touchboard i Taiwan:

boccia
boccia1boccia2

BLINDEFODBOLD

Five-a-side fodbold er det nye fremstormede boldspil for blinde. Mange europæiske fodboldklubber har integreret en afdeling for blindefodbold.

Der er kun fem spillere på hvert hold, og den eneste spiller på holdet, der er seende, er målmanden. Alle andre er iført masker og nogle har også hovedbeskyttelse. Målmanden må ikke forlade sit område omkring målet.

Five-a-side spilles med en størrelse 3 futsal bold med bjælder, der har et mindre opspring end en almindelig fodbold. Spillerne lokaliserer bolden udelukkende ved lyden, og de modtager instruktioner på banen af andre spillere, træneren, en assistent bag modstanderens mål og målmanden.

Det er derfor også yderst vigtigt, at publikum er stille i løbet af spillet. Det gør, at spændingen stiger og resulterer i en ren eksplosion af larm, når der scores et mål.

Der er ingen offside-regler i spillet, og banen er omgivet af bander. Hver halvleg varer i 25 minutter, men med tillægstid for spilstop kan kampene nemt blive betydeligt længere end 50 minutter.

På grund af den stigende interesse bliver det internationale niveau i sporten five-a-side løbende bedre og kampene mere spændende. Det resulterer i øgede finansielle investeringer i en del lande, og selvfølgelig også et stigende antal af fans over hele verden.

Se denne pragtfulde film om en blind fodbold spiller:

boccia
boccia1boccia2

SHOWDOWN

Showdown er et sjovt og hurtigt spil, der fortrinsvist spilles af blinde og svagsynede. Showdown minder lidt om airhockey og bordtennis, men har alligevel sin helt egen identitet.

Der spilles på et aflangt bord forsynet med 15 cm høje bander og med et forsænket mål i begge ender. I midten af bordet er et tværgående net eller bræt med passage underneden.

Spillerne, der har bind for øjnene, står ved hver sin bordende og forsøger at score mål hos modspilleren, samtidig med at spillerens eget mål skal vogtes. Den raslende plasticbold slår rimeligt hårdt, og spillerne bærer derfor beskyttelseshandske på den hånd, de spiller med.

Showdown kan spilles af alle mennesker, blot man har bind for øjnene. Et rigtig godt spil til samspil mellem seende og synshandicappede.

Showdown spilles international og er især udbredt i Canada, Sydamerika, Skandinavien og Østeuropa. Showdown er en international konkurrenceidræt for blinde.

Læs mere om showdown på IBSAs hjemmeside, og se denne video om en svensk dreng, der spiller showdown:

 

showdown
showdown1showdown2

GOALBALL

Goalball er et kendt og udbredt boldspil for blinde. Det er et intenst spil, der stiller krav til spillernes samarbejde og fysik.

To hold spiller mod hinanden på en bane, der er forsynet med et mål i begge ender.

Spillerne bruger hele kroppen til at vogte målet, og i forsøget på at score bliver bolden trillet kraftfuldt mod modstanderens mål.

Der spilles med en 1250 gram tung gummibold med klokker, og spillerne bruger beskyttelsesbriller samt beskyttelsesudstyr.

 

boccia
boccia1boccia2

TORBALL

Torball er en halsport for blinde, en slags ”goalball light”.

Der spilles med en 500 gram gummibold med bjælder indeni, og spillerne bærer masker.

Hvert hold består af tre spillere, der holder sig til hver deres banehalvdel. I hver banehalvdel er der mål, som spillerne skal vogte for modspillernes scoringer.

Foran målene er der udspændt tre parallelle reb med en højde på ca. 40 centimeter over gulvet; bolden skal passere under rebene, som ikke må røres.

Torball er udbredt i Tyskland, Holland og Østrig.

torball
torball1torball2

KØRESTOLSFODBOLD

Kørestolsfodbold – også kaldet Power Soccer – er en indendørs holdsport for mennesker i el-kørestol.

To hold med fire spillere kæmper om sejren over to halvlege à 15 min.

Der spilles med en stor fodbold (str. 32), og der skydes til bolden med et metalgitter eller en ramme placeret forrest på kørestolen.

Kørestolsfodbold stiller store krav til spillerens færdigheder med hensyn til at styre kørestolens fart, accelerationen og præcision.

 

boccia
boccia1boccia2